top of page

Vin

Der serveres ikke alkohol i restauranten. Vin kan købes som takeaway, online og ved catering. 
 

Vin er udvalgt i samarbejde med vin ekspert Michael Fuglsang. 
Moscato, rosé og hvidvin opbevares i vinkøleskab. 

 

 

 

RØDVIN 

Valpolicella Ripasso Classico 2019 13,5% (ØKO) 
Den bedste kvalitet af Valpolicella Classico druer får en andengæring på Amaronekvas, der hos Speri kun bruges én gang, hvor loven tillader to gange. En vin, der kombinerer smagstoner fra Amarone og høj frugtintensitet med en rankere struktur, syrlige kirsebær, fin syre og et komplekst krydderimix.

 

Superiore titlen kræver et højere naturligt sukkerindhold i druerne og et års lagring som minimum. Da overholdelse af alkoholkravet sjældent er et problem, er Superiorebetegnelsen efterhånden mere blevet en indikation på, at de bedste druer er brugt til vinen, så man kan forvente mere vægt og dybde end i almindelig Valpolicella.

299,- 

 

The Stump Jump GSM, d'Arenberg 2017 14,5% 

Vinen præges af særdeles modne druer med både lyse- og mørke frugttoner, krydderier, en lille jordtone og fast bygning med tannin, der lukker af til sidst. Trods høj modenhed en tør vin med kun 1,3 g. restsukker/l., hvor de tre druer spiller rigtig godt sammen.
175,- 

 

Barolo Cru Castagni 2017 14% 

Høj frugtintensitet på en på en fokuseret, ikke bred facon. Næsten Bourgogneagtig i struktur, selv om smagen er anderledes. Reverdito-stil uden skarpe hjørner. Røde bær, viol og tør sveske. Hænger længe i munden og har brug for luft eller lagring. 

 

Castagni er øst-sydøst for Ascheri marken, lidt nærmere La Morra by. Reverditos parcel ligger meget højt med kalk / mergeljord og vinstokkene på skråning mellem 370 og 450 m. Det giver større døgnvariation i temperatur, som fremmer syre og spændstighed i vinen. Druerne sortere omhyggeligt, udblødes skånsomt før- og under gæringen og lagres op til to år i store egefade. Klares og filtreres ikke.

389,- 

 


HVIDVIN 

Sancerre 2021 Sauvignon Blanc (100%) 13,5% 
Lærebogs-Sancerre i den gode ende: Den knastørre stil afbalanceres af fin, moden frugt med kølig stikkelsbærtone, hvide blomster og nyslået græs.
370,- 

The Stump Jump Chardonnay 2019 13,5% 

Australsk Chardonnay i den tørre ende, med noter af eg og trø-frugter. Passer særligt godt med svinekød, kylling, fisk og vegetariske retter.
160,- 

ROSÉ 

Chateau Henri Bonnaud Rosé 2021 12,5% 
Vinen har en fin aroma af lyse frugter og mineralitet fra jordbunden. Smagen er læskende men stadig stilfuld, fast bygget og vedholdende med lille tone af mint, anis, blomster og 
230,- 

MOSCATO 

Moscato d'Asti, Barolo 2021 (5%)

Utrolig frisk og indbydende frizzante med en skøn mængde moden frugt som fersken, abrikos og vindruer. Druerne håndhøstes, og vinen gærer og får sin brus i temperaturkontrollerede tryktanke. Denne proces skaber en frisk vin, der er livlig med rige aromaer og klassisk karakter. Duften er meget aromatisk med tydelig duft af frisk frugt. Smagen er sødmen frisk og delikat og har en lang mousse.

 

Druerne til Moscato d'Asti er Moscato Bianco, og de har groet i Piemonte i århundreder. De kommer fra bakkerne lige syd for byen Asti. Moscato d'Asti egner sig som en forfriskende aperitif.

199,- 

bottom of page